Drengene i hundeskoven !

Mens Mikas og Mig fik en god formiddagslur tog Nicolai og Lukan et smut i hundeskoven, hvor de legede på skovlegepladsen ! Vi mærker tydeligt på Lukan at tingene har ændret sig og vi glæder os til han igen finder sin “plads” i vores lille familie, det er klart det er en stor omvæltning og det kommer nok til at tage lidt tid, men vi skal jo alle lige lære at der nu er en ekstra at tage hensyn til ! Dejligt at Nicolai bruger meget tid på Lukan så han stadig får godt med opmærksom og som billederne siger så har de haft en hyggelig formiddag i skoven !  

Helt perfekt baby !

Nu er vores smukke lille Mikas kommet til verden ! Han er helt perfekt og af udseende ligner han Lukan på en prik ! Vores tid går med at få styr på amning og på af have 2 børn ! Jeg synes det går rigtig godt med kroppen men er jo en del begrænset pga kejsersnit ! Han vejede 3560g og var 53 cm lang ! Han tabte sig så en del de første døgn så nu arbejder vi hårdt på at han får nok mad ved mig og lidt modermælkserstatning ved siden af men lykkes det ikke så må vi igang med flaske !

Så kom vores lille dreng til verden !

I dag kom vores lille dreng til verden ved planlagt kejsetsnit, det er bare så stort og vi er meget lykkelige, bloggen bliver nok lidt stille de næste par dage men jeg kommer snart stærkt igen !  

Tillykke Mette og Kenneth !

Jaaa kæmpe tillykke til min søster Mette og min svoger Kenneth som i dag har fødselsdag, håber I rigtig bliver forkælet og får en dejlig dag !