Fodbold knægt

I dag havde vi fået lokket Lukan til fodbold, han ville dog ikke deltage på trods af han kendte mange af de andre børn, det gør så ondt at se ham i så stort et dilemma for på den ene side vil han rigtig gerne være med men tør bare ikke fordi det er nyt og der er børn han ikke kender, nu surmuler han på sofaen for det var nok lidt en “nederlag” han havde virkelig glædet sig og fundet det fodboldtøj han ville have på, men med det samme vi så var der bakkede han ud og kiggede bare på.

Det er svært som forældre om vi bare skal slæbe ham afsted igen og kigge på men jeg tror bare ikke det hjælper på ham, han siger allerede at han ikke vil igen så tror ikke vi giver ham det “nederlag” igen !

vi må bare vente på han siger han vil igen og så prøve igen men vi kender Lukan og vi kommer ingen vegne med at presse ham.

Det var nok det samme da han var panisk over at bade i svømmehal med vinger på hvor han ikke kunne bunde, først da vi ikke snakkede om det eller pressede ham, men stille og rolig fulgte hans tempo og bare lod ham tage lidt mod til sig lidt efter lidt, så blev han mere og mere modig og nu elsker ham at bade !

Så nu vi venter på han får lyst til at prøve noget sport igen og så prøver vi det, det kommer jo nok på et tidspunkt !

Det er bare så frustrerende at se ham sidde og kigge på eller gå med mig i den ene ende af hallen mens de andre børn har det mega sjovt i den anden ende, det er så ærgerligt fordi han rigtig gerne vil men bare ikke kan overvinde sin generthed. Jeg spurgte ham om vi skulle tage hjem men det ville han ikke men han ville heller ikke være med sååååå vi havde virkelig en lille mand med blandet store følelser !

Vi venter med sport, for jeg ved og kender ham godt nok til at vide hvis vi presser på når ham ikke tør så overtænker han det og bliver ked af det og det er sku også synd ! Øv vi havde sådan håbet på han lige kunne overvinde sin “frygt” og være med, det er lidt ærgerligt med et nederlag for ham i dag, nu vil han jo i hvert fald ikke prøve igen foreløbig, øv.